Vælg det rigtige betræk, der er rigtig mange sorteringer

Hvis du ønsker dine lædermøbler så holdbare og behagelige at side i som muligt, bør du vælge betræk af fuldnarvede okse- eller vandbøffelhuder. 

I fuldnarvede huder er både komfort og holdbarhed helt i top, og på lidt længere sigt, bliver det absolut det billigste - og den høje komfort er blot en ekstra bonus. 

 En lavere sortering end fuldnarv, hvor overfladen (narven) er korrigeret for skader, ved slibning og/eller prægning, og efterfølgende plastificeret med dækfarve, ser meget fejlfri ud, og har i mange tilfælde en rimelig holdbarhed, men har altid ringere ånde-egenskaber som følge af behandlingen, og det går ud over komforten, Næsten som ved møbler der kun er betrukket med okselæder af spalt, kan det føles koldt i starten - og derpå lidt klamt. 

 De små vandbøffel kalvehuder (ca. 1 m2 pr. hud) er altid fuldnarvede, da vandbøffel jo netop anvendes for at vise den smukke og varierede naturlige narvtegning i vandbøfler. Daniart Lædermøbler har vandbøffelhuder i tykkelse 1,1 - 1,8 mm, i et udvalg af farver.

 Oksehuder er derimod fra voksne dyr (ca. 4-5 m2 pr. hud), der kan være præget af et helt livs skrammer, hornstød, pigtrådsridser, gødningsskader m.m., og vore dages fabriksmæssige landbrugsdrift synes ikke altid at levne overskud til at passe køerne omhyggeligt nok, med frisk strøelse og daglig strigling og børstning af pelsen. Dette har medført, at nu kun 1 ud af 20 huder er så fin, at den kan anvendes til den bedste fuldnarv sortering som hedder “prestige”. Da Daniart startede fabrikation for over 50 år siden, var ca. 15 ud af 20 huder i den bedste sortering.

Daniart Lædermøbler har prestigehuder i tykkelse 1,1 mm og 1,6 mm, i mange farver.

 Den næstbedste sortering af fuldnarvede oksehuder hedder “comfort”, yderligere 4 ud af 20 huder, disse huder har fået en mindre kosmetisk behandling for at se pæne ud, behandlingen kan være en prægning og lidt mere overfladebeskyttelse. 

Daniart har comfort oksehuder i tykkelse 1,1 mm og 1,6 mm, i mange farver. 

 Resten af oksehuderne, 15 ud af 20 huder, er anvendelige til den laveste sortering som hedder “fineste oksehud”, men først efter at være tilført denne anvendelighed ved en mere gennemgribende korrigering, der kan ske ved eventuel slibning af overfladen og/eller et ekstra tykt lag overfladebeskyttelse og efterfølgende prægning. Disse huder kan forinden være spændt meget ud, op til 150% af normal størrelse, for at give bedre økonomi ved øget areal. De huder der kun har fået ekstra overfladebeskyttelse og prægning, er stadig fuldnarvede, hvilket ikke kan siges om de huder der forinden har været slebet. Disse er dog stadig narvhuder, da det kun er en lille del af det seje og stærke ca. 0,5 mm tykke narvlag der forsvinder ved slibning. Den ekstra overfladebeskyttelse betyder imidlertid at det ikke efterfølgende er muligt at se, hvilke huder der har været slebet eller stadig er fuldnarvede. Kun garveriet ved dette med sikkerhed. Derimod er det muligt at afprøve om huderne har været strukket, idet disse i så fald har mindre elasticitet. Daniart har fineste oksehud i 1,1 og 1,5 mm tykkelse, i mange farver.

Se illustration og flere oplysninger på siden: Hud eller kun læder