Daniart Design

Dansk Design Guldalder

Omkring midten af det tyvende århundrede opstod

“Dansk Design Guldalder” hvor fremragende

flittige og iderige designere og kunstnere gjorde dansk design kendt og skattet over hele veden.

På herregården Rugård ved Stillebæk, midt i trekantområdet Bogense Otterup og Vissenbjerg på Nordfyn, residerede den kunstelskende lensgreve  Kristen Frederik Adam Scheel og hustruen  Anne Marie Castenshiold “Buben”  og deres gudindekønne datter  Marie Louise “Lulu” , som, vistnok selv uvidende herom, var inspirationskilde, “Muse”, for designere og kunstnere, der midt i 50erne mødtes på den af herregården Rugård underlagte - og af deigner  Verner Panton´ s forældre bestyrede -  Mørkenborg Kro  i Stillebæk.

Hanging Chair

Design  Nanna Ditzel

Kun få kilometer fra Rugård og Stillebæk lå Komigen Kro ved Langesø, hvor  Verner Panton´ s indretning og design - ikke mindst  Cone Stolen -  blev introduceret og helt dominerede kroens nye store tilbygning og festsal. I dette flotte nyskabte miljø mødtes de Nordfynske designere og kunstnere i de gyldne dage sidst i 50erne og først i 60erne, og festede og inspirerede hinanden når der var grund eller påskud til det. Flere af disse formidable designere og kunstnere, som snart skulle spredes for mange vinde, fik stor betydning for eftertiden.

Thorkild Rasmussen , han skabte brugskunst i ædle træsorter og siddemøbler i træ og læder, og med fabrikation af lædermøbler under navnet  “Daniart” fra 1966, gjorde Thorkild Rasmussen de originale  Daniart Lædermøbler  kendt og skattet over hele verden, og herhjemme opnåelig for alle, ved at bryde møbelhandlernes tradition for ekstrahøj avance på exclusive møbler.

Verner Panton,  han skabte nye

formgivninger og farvevirkninger i lamper og siddemøbler i nye materialer som plastic, stål

og glasfiber.

Cone stolen, design  Verner Panton

Lulu Sofagruppen, design  Thorkild Rasmussen

Blandt de betydningsfulde designere fra det Nordfynske trekantområde var så geniale kunstnere som

Sigrid Asmussen , hun skabte

formidabel brugskunst og skulpturer i træ.

I sommeren 1959 var den Nordfynske designer- og kunstnergruppe på udflugt til Himmelbjerget.

Nøddeknækker teak/ahorn

design  Sigrid Asmussen